Information regarding Cosmic Radiation according to Denmark and EU
– Denmark
Information vedr. ioniserende stråling/kosmisk stråling ifm. flyvning:
Kosmisk stråling, partikler med høj energi,der rammer Jorden fra verdensrummet. Kosmisk stråling består primært af neutroner, protoner, elektroner og lette ioner, der rammer Jorden fra verdensrummet med høj energi. Jordens atmosfære svækker den kosmiske stråling. Intensiteten af den kosmiske stråling afhænger derfor af højden over havets overflade. Jo højere oppe i atmosfæren, jo stærkere er den kosmiske stråling. Den kosmiske stråling afbøjes desuden af Jordens magnetfelt, der har en skærmende virkning. Magnetfeltets skærmende effekt er stærkest ved ækvator og svagest ved polerne. Intensiteten af den kosmiske stråling er derfor større ved polerne end ved ækvator.
Vi ønsker at gøre opmærksom på den risiko, der kan være ved at flyve hyppigt samt gøre opmærksom på en metode, hvorved man som arbejdsgiver kan få overblik over den eksponering, den hyppigt flyrejsende udsættes for og de forholdsregler, der kan træffes i den anledning.
Eksponering af kosmisk stråling ifm. flyvning:
Den eksponering, man udsættes for bl.a. fra den kosmiske stråling, angives i mSv (milliSievert), der er den enhed, der beskriver den radioaktive bestråling/vævsødelæggelse. Sagen er, at det kun er ganske få mennesker, der ved, at når man flyver i stor højde, udsættes man for en radioaktiv stråling, der er 200-400 gange større end den, man får på jorden. Flyvemaskiner videreudvikles til stadighed, og de aerodynamiske egenskaber gør dem i stand til at gå højere end tidligere med betydelige brændstofbesparelser til følge og med tilsvarende mindre udledning af CO2 . Men samtidig lægger man en stadig større del af atmosfærens beskyttende virkning under sig, hvorved vi udsættes for en strålingsstyrke, der idag er næsten dobbelt så høj som den var i de fly, der var moderne i 1970’erne.
Af helbredsmæssige grunde bør man følge sin eksponeringen fra den kosmiske stråling nøje, hvis man flyver hyppigt, i det vil sige, når man udsættes for en eksponering på 1 mSv/år eller mere. 1 mSv svarer eksempelvis til ca. 5 gange tur/retur København-Los Angeles. Gravide må under ingen omstændigheder overstige en eksponering på 1.00 mSv, da der så kan være risiko for misdannelser af fosteret. – Strålestyrken ændrer sig fra minut til minut med mindre udslag, og med store – meget store – udslag over en 11-års cyklus. Den er forskellig fra position til position og er som sagt meget forskellig med øget flyvehøjde. Det er derfor vanskelig – for ikke at sige umuligt – at følge sin eksponering uden hjælpemidler.
Luftfartsselskaberne er i dag vores primære kunder, hvor der årligt følges op på resultaterne af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) med kopi til Trafikstyrelsen. De fleste i luftfartsbranchen er opmærksomme på statistikkerne for øget risiko for udvikling af hjernesvulst, prostatacancer, brystcancer, leukemi og hudkræft. Luftfartsselskaberne, tillader normaltikke deres ansatte, at gå over 6.0 mSv/år.
Det er ikke vores mål at skræmme folk, der flyver hyppigt. Men vi mener, det må være i ens egen interesse at være opmærksomhed på risikoen, således, at det er den udsatte selv, der balancerer fordelene ved at flyve og måske gennemføre en god forretning for sit firma mod den lille risiko hver enkelt flyvetur indebærer. Den helt store fordel bliver hermed, at man med en viden om problemet bliver ekstra opmærksom på eventuelle ændringer på/i kroppen og evt. tager et ekstra læge check. Det, at vi – Global Aviation Data – har denne viden, forpligtigter os – efter vor mening – også til at udbrede den. For det er en kendsgerning, at selvom forpligtelsen til at informere de hyppigt flyvende medarbejdere ligger hos arbejdsgiveren, så er det de færreste – arbejdsgivere såvel som ansatte – der nogensinde har hørt om kosmisk stråling, og endnu mindre om strålingens kræftfremmende egenskaber.
Henvisninger i EU vedr. ioniserende stråling/kosmisk stråling ifm. flyvning:
Vi har i ovenstående henvist til grænseværdier, der kommer af en fælles europæisk lovgivning, Rådsdirektiv 96/29/EURATOM, som er implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr. 823 af den 31. oktober 1997. Vi henviser til EU Council Directive 96/29/EURATOM, hvis tilsigtede mål er at beskytte “befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling”.
Artikel 22, stk. 1:
“Medlemsstaterne skal kræve, at virksomheden underretter stråleudsatte arbejdstagere … om de helbredsmæssige risici, arbejdet indebærer”
Bemærk udtrykket “Medlemsstaterne skal kræve”. Dette er næppe opfyldt, da kravet ikke er fulgt op med kontrol fra Sundhedsstyrelsens side, men tværtimod med benægtelse af eksistensen af et sådant krav.
Artikel 25, stk. 2:
“Overvågning af arbejdstagere i kategori B skal mindst være tilstrækkelig til at godtgøre, at sådanne arbejdstagere er korrekt klassificeret i kategori B”
Artikel 21:
“I forbindelse med kontrol og overvågning skelnes der mellem to kategorier af stråleudsatte arbejdere:
- Kategori A: omfatter de stråleudsatte arbejdstagere, som kan tænkes at modtage en effektiv dosis på mere end 6 mSv pr. år …
- Kategori B: omfatter de stråleudsatte arbejdstagere, der ikke klassificeres som stråleudsatte arbejdstagere i kategori A
Allerede i Direktivets Artikel 2, stk.2 gøres det klart, at direktivet ligeledes gælder for ” … arbejdsaktiviteter … som indebærer tilstedeværelse af naturlige strålekilder og medfører en væsentlig forøgelse af bestrålingen …”
At der også har været tænkt på kosmisk stråling i flyvehøjde gøres klart ved, at det i samme artikels stk.4 siges, at “Dette direktiv gælder ikke for eksponering … for kosmisk stråling ved jordoverfladen …”. Men som det vil fremgå af hele denne beskrivelse af problematikken, så er det jo netop kosmisk stråling i flyvehøjde og ikke i jordhøjde, der her er tale om. At to tidligere sundhedsministre som svar på spørgsmål fra Folketingets Sundhedsudvalg har svaret, at “naturlig stråling er som udgangspunkt ekskluderet fra strålebeskyttelsessystemet” må blive en sag mellem Folketinget og de pågældende ministre. For ved at udelade de to ord “ved jordoverfladen” gøres udsagnet direkte misledende.
Information cancer studier ifm. ioniserende stråling/kosmisk stråling ifm. flyvning:
Samtidig vedlægger vi nogle rapporter med highlights ifm. studiet om brystcancer, samt de undersøgelser, der har vist en øget risiko på udvalgte cancer typer ifm. flyvning.
Flykaptajn kræver viden om kosmisk stråling
Pensioneret luftkaptajn truer med at trække staten i retten, hvis ikke flypassagerer bliver oplyst om risikoen ved kosmisk stråling.
Flykaptajn kræver info om kræftrisiko
Flyrejsende ved det næppe, men jo højere luftlag flyet befinder sig i, jo større kosmisk stråling bliver man udsat for.